Nu har jeg så haft fornøjelsen af at sidde og lege lidt med min desktop, på min nye Ubuntu installation.
Det er da vældig sjovt, og jeg må nok indrømme at det imponerer en hel del. Men den store brugsværdi i det daglige, ja, den er nok ikke så fremtrædende. Det er ren eyecandy det her, og derfor op til os hver især hvor flot desktoppen skal være.
Dog vil jeg sige én ting. Idéen med flere desktops, ér altså god. Jeg har selv brugt det længe på min Linux. Mange vinduer åbne bliver hurtigt uoverskueligt, men når man kan sprede og sortere dem over flere desktops, så virker det bedre. Synes jeg. Men om det behøver at være på en cube som kan rotere, det er jo så et spørgsmål om smag og behag.
Jeg har prøvet det på mine andre installationer, gennem de sidste par år, men det har aldrig været så nemt som denne gang.
Jeg hentede Compizpakken via Synaptic og installerede den, og så kunne jeg gå ind i Indstillinger og aktivere alle de effekter som jeg nu ønskede.
Så nu får jeg så at se om det kører stabilt nok til dagligt brug.
Se filmen herunder. Det er ikke egen produktion, men den viser hvor meget der faktisk kan laves med desktoppen under Ubuntu, og flere af de andre distributioner. Det er altså vildt !
Kort sagt er jeg løbet i et par programmer, som ikke umiddelbart virker under 64 bit, men jeg kan se at det kan løses ved lidt nørderier. Men ellers må jeg sige at det er den letteste Linux installation jeg endnu har prøvet. Det er det altså. Browser (Firefox), mail (Evolution), kontorpakke (OpenOffice), billedbehandling (Gimp), Skype, messenger (Pidgin), mediaplayer (VLC player), filhåndterings-program (Gnome Commander), ja det virker altså alt sammen out-of-the-box, her på min maskine. Så jeg er da en rigtig glad Linux-/Ubuntu-mand. Det er jeg da !
I sidste indlæg beklagede jeg mig lidt. Men jeg skylder at sige, at det nok var lidt forhastet. Der gik ikke mange timer førend det hele så lidt anderledes ud, og faktisk virkede rigtig godt. Selv Skype som jeg bare skulle fjerne og så installere igen.
Jeg har set indtil flere indlæg ude på nettet, hvor det påstås, at man ikke umiddelbart mærker nogen hastighedsforøgelse fra 32 bit til 64 bit. Men det synes jeg altså at jeg gør. At det går lidt hurtigere det hele.
Men det kan jeg jo så bare glæde mig over.
Så ganske kort, så er Ubuntu LTS 8.04 altså lækker, lækker, lækker…
Så sidder jeg her foran skærmen. En ny version af Linux-distributionen “Ubuntu” er kommet, og jeg valgte at installere den allerede i aften.
Det var måske en lidt forhastet beslutning !
Grunden til at jeg valgte at lave en total geninstallering var, at jeg ville have LTS versionen. Altså langtids-support versionen. LTS versionen har support og opdateringer indtil 2011. Det passer mig fint. Ingen bekymringer de næste 3 år.
Stabilt og velfungerende styresystem indtil 2011.
Men jeg valgte denne gang at installere 64 bit versionen. Det har så givet mig lidt bøvl. Der er altså nogle ting som ikke lige er så ‘plug-n-play’-agtig som med 32 bit versionen som jeg havde før. Nå, men det må jeg vel så nørde mig ud af, hvis jeg ellers kan.
Men visse ting hænger altså lidt. Jeg tror jeg har begrænset mine muligheder ved at vælge 64 bit. Sådan rent software mæssigt. Der er nogle programmer som jeg ikke rigtigt kan få til at fungere. Eksempelvis Skype. Men det må jeg se om ikke der er en eller anden nørd derude, som har en løsning på.
Ellers må jeg sige at 64 bit versionen kører en del hurtigere. Det er lidt lækkert i sig selv. Men der er mange ting som jeg skal have styr på, så der går nok lige et par dage inden det hele er sat op som jeg vil have det.
Men det skal I nok høre mere om. Nu må jeg kæmpe lidt videre.
