Qrt's

Det er jo sådan med mange af os mennesker, at vi har det med at tage ting for givet. Når noget bliver en vane, så bliver det også en selvfølge. Og når denne selvfølge så ikke lige er så selvfølgelig, så går man i panik, i selvsving, river sig i håret og skaber sig så kun Homer Simpson kan gøre det efter.
Nå, men sådan havde jeg det i aftes. Jeg havde planlagt nogle ting som jeg skulle have ordnet via Internettet, og det skulle bare være nu, og så kunne jeg ikke logge på. Hverken på pc 1, 2 eller 3.
Alt blev prøvet, også at slukke og tænde for modem og router. Ligemeget hjalp det.
Det var sgu’ lidt pinligt som jeg himlede op.
Men ved hjælp af et skoleeksempel på selvkontrol, lykkedes det mig at forlige mig men den uafvendelige situation, at jeg var OFFLINE !!!

Jeg foretog nogle yoga-agtige ånderætssøvelser, og prøvede at visualisere nogle yderst kompetente teknikkere, som kæmpede for at jeg igen kunne blive online med omverdenen.
Som om det skulle være det eneste saliggørende i denne verden. Er det virkelig ved at blive sådan, at man skal have det daglige www-fix for at kunne fungere ???

Det håber jeg faktisk ikke, selvom jeg må indrømme, at det fylder meget i mit liv.
Hvis jeg løseligt skal anslå fordelingen af mit computerbrug, online og offline, så vil jeg sige at måske 90 % af mit samlede computerbrug rent faktisk foregår online.
Sådan har det bare udviklet sig. Hverken med eller mod min vilje.

Da jeg stod op her til morgen var alt ved det gamle. ONLINE…
Yay !

Qrt

I ca. 2 år har jeg spillet et spil som hedder GuildWars. Et online rollespil som har fascineret mig i den grad.
Faktisk var det et rent tilfælde, at jeg i det hele taget kom til at spille GuildWars. Den yngste af drengene havde købt spillet, men efter et par uger var det ikke lige noget alligevel, og så lå det der på computeren uden at blive brugt.
Computerspil har aldrig været fremmed for mig, men af en eller anden årsag havde jeg på daværende tidspunkt, endnu ikke gjort erfaringer med rollespil. Men jeg var nysgerrig, og besluttede mig for at prøve at se hvad GuildWars var for noget.

At fortælle om alle mine oplevelser med dette spil, vil være en uoverkommelig opgave. Det vil det også at prøve at fortælle alle aspekter af et så kompliceret online spil. Men på en eller anden måde vil jeg alligevel forsøge at berette om hvorfor, en ‘gammel’ mand som jeg kan gå hen og blive fascineret af et virtuelt univers, fuld af krigere, troldmænd, munke, monstre og magiske væsner.

Min fascination skyldes primært to ting.
1. En enestående grafik som skaber en virtuel tredimensional verden, hvor man kan bevæge sine figurer rundt i nogle helt fantastiske landskaber. Landskaberne dækker alt fra golde ørkener, over dybe skove til sneklædte bjerge med dybe grotter og huler. For ikke at nævne de utallige byer/outposts man kan færdes i.
2. Dernæst kommer så spillets gameplay, som kort fortalt går ud på, at man laver en eller flere figurer som man spiller med. Disse figurer skal man så udvikle gennem spillet, hvor man får en masse opgaver som man skal løse, og derved opbygge sine egen erfaring og sine figurers evner og styrke.

Man kan lave forskellige typer af figurer. Kort fortalt, krigere, troldmænd og munke. De har forskellige evner som de gør brug af. Derved har de forskellige funktioner i spillet. Og det er så et spørgsmål om at finde sammen med andre spillere, for at løse de forskellige missioner og opgaver/quests. En passende kombination af krigernes styrke, troldmændendes magi og munkenes helbredende evner, giver god mulighed for at løse de givne opgaver. Sådan hjælper man hinanden med at klare sig gennem spillet.
Undervejs udvikler man sin figur. Bedre våben, bedre tøj/armor som beskytter, nye evner, mere styrke og mere energi osv.
En stor del af spillet er også den interaktivitet man har med de andre spillere. Man kan chatte med hinanden. Man har penge i spillet, så man kan handle med de ting og sager, våben, genstande, tøj m.m som man finder undervejs i spillet. Der er faktisk en meget livlig handlen frem og tilbage i byerne hvor spillerne mødes. Når man mødes i byerne bevæger man sig rundt mellem de andre spillere, sådan rent fysisk på skærmen. Spillet har inbygget nogle kommandoer man kan give sin figur, så man kan bukke for hinanden, danse, spille sten- saks – papir, vinke til hinanden + meget mere.
Spillet bygger på et historisk forløb, som er skrevet som et stort eventyr, men det skal jeg ikke prøve at gengive her. Men bare for at nævne, at der er en historisk linie i spillet, hvorom alle missonerne drejer sig.

Jeg har haft flere figurer, men de tre jeg viser herover er mine favoritter.
(klik for fuld størrelse).
Alle tre har gennemført spillet helt fra start til slut. Alle missioner er udført, plus en hulens masse opgaver/quests.
Jeg har lagt tre filmklip op, som du kan kigge på. Da de er komprimeret meget for at minimere downloadtiden, yder de ikke fuld retfærdighed i forhold til spillets grafik.
Her er mere om spillet: guildwars.com

Men sjovt har det været, omend jeg pt. føler mig lidt mæt. Men det skal jo også have en ende, og der er jeg nok ved at nå til nu.
Men det har virkeligt været sjovt og spændende. Rigtig mange gode timer har jeg brugt. Rigtig mange hyggelige folk har jeg spillet med. Og jeg har faktisk mødt slet ikke så få på min egen alder. Både mænd og kvinder.
Så en lille hilsen skal gå til Elmer Bitsch, Kirsten Heksehyl, Retcute But Deadly, Windigoo Hawk, Hanne Hansen, Light Rider Man, The Great Anderzine og mange, mange flere.

Herunder tre filmklip med min munke-figur (Figuren på billede tre).

En tur i skoven

På besøg i en Outpost

Lidt slagsmål

Det var et forsøg på MEGET kort at berette om et fantastisk online-rollespil.

Qrt