Familietur
Familietur, hvor yngstebarnet blev lidt træt i benene.

Qrt
I konstant søgen efter det gode liv…
Posts tagged ‘natur’
Familietur, hvor yngstebarnet blev lidt træt i benene.

Qrt
Har fået mig et nyt kamera. Skulle lige prøve det lidt af, så det blev til en lille skovtur her sidst på eftermiddagen.
Så fint der er derude.

Gad vide hvad der kom først, skyerne eller søerne ???

Qrt
Der kommer jeg så susende på motorvejen, midt eftermiddag, og så er det at jeg pludselig befinder mig midt i en aldeles grotesk situation.
Derude i horisonten ser jeg et billede som jeg først ikke tror på. Men øjeblikket efter går det op for mig at det er den skinbarlige virkelighed.
En andemor og en håndfuld ællinger sætter i skarpt trav og forsøger at krydse motorvejen. Jeg når at sænke farten betydeligt og smutte udenom, og det samme når de efterfølgende to biler, ser jeg i sidespejlet. Vildt behændig kørsel der, en onsdag eftermiddag. Så ser jeg andefamilien forsvinde ind i græset i midterrabatten, og ud af syne.
Hvordan det gik på den modsatte vejbane, ved jeg jo ikke noget om.
Men jeg tror på at de klarede den.
Det skal jeg jo tro på, ikke sandt ? Håbe på. Krydse fingre for. Osv.
Uha det kunne ha’ gået grueligt galt. For både ænder og mennesker. Godt at trafikken ikke var voldsomt tæt.
Qrt
Der er en vis ro over det, når man først rammer det rigtige tempo. Løbet, altså.
Når først kroppen ligesom har accepteret at det er dét, jeg nu lige har gang i, og dét jeg nu lige forventer at den gør, så kommer roen og den der følelse af, at uanset hvor lidt behageligt det end måtte føles, så er det på en eller anden måde godt for både kroppen og mig.
Når jeg så er så ‘heldig’ at jeg af og til kan løbe på tidspunkter hvor andre passer deres arbejde, så kan jeg opleve at have hele skoven for mig selv. Og ind imellem sker det, at jeg ikke kan høre andet end min egen puls, mit eget åndedræt og fuglene mellem træerne.
Så er det faktisk en rar ting, at løbe der på mælkebøttevejen, selvom det så ganske afgjort aldrig bliver til en marathon !
Qrt
Nu er det så åbenbart blevet vinter. Eller i hverttilfælde noget der ligner lidt.
Puddersne over alt, som dog ikke ser ud til at blive liggende særligt længe. Men der skulle både fjernes sne og saltes fliser, sådan for at finde den rigtige vinterstemning frem. Altimens der sukkes efter forår og spirende sommer.
Vinter er altså ikke lige den bedste årstid for undertegnede. Vist er et sneklædt landskab flot i sollyset. Men hvorfor skal det være så hunde koldt samtidig ?
Og sne er da så fin når det dækker jorden, er der mange som synes, men ikke desto mindre er der ingen ende på den energi der lægges for dagen, for at fjerne det lige netop der hvor vi mennesker skal være. En højhellig søndag, hvor jeg så snerydning stortset over alt i byen. Ligesom havde man ventet på dette øjeblik hele vinteren. Det var da godt der kom lidt sne så. Eller var der nok nogle som måtte gå uforløst mod sommeren. Eller noget !
Nej, lad nu det forår komme, med varme og lys og lad verden blive grøn igen.
Det ka’ jeg li’ !
Qrt