Qrt's

Kommer susende gennem Østrig om natten. Der er mørkt der mellem bjergene. Lyden fra motoren fortæller at den ligger på det helt rigtige antal omdrejninger. Næsten lydløs. Det går rigtig godt lige nu.
Så, et stykke tid før vi når til Tauern-Tunnel. Så går det hele i stå.
STAU !
Så holder vi der. Der er biler så langt øjet rækker. Både foran os og bagved os.
Åh nej, tænker jeg. Det her gider jeg altså ikke. Jeg er på det tidspunkt den eneste vågne i bilen.
Øv ! Nu gik det lige så godt.
I tværhed slukker jeg motoren. Andre omkring mig følger trop. Der bliver mere og mere stille.
Jeg stiger ud af bilen og kigger mig omkring. Der er helt stille nu. Alle har åbenbart slukket deres motorer. Flere er stået ud af deres biler. Nogle benytter lejligheden til at tænde en smøg. Andre tisser diskret i vejkanten.
Motorvejen er pludselig som forvandlet til en stille mælkevej. Små lyspunkter illuminerer køen af biler. Kabinelys, GPS’er, mobiltelefoner, en enkelt lommelygte, cigaretter hist og her. Et besynderligt skue. Nærmest lidt SCI-FI agtigt. Måske endda lidt spooky.
Og så alligevel.
På trods af at begrebet STAU vel er ensbetydende med ’spildt af tid’, så er det altså lidt hyggeligt alligevel.
Bare et ganske kort øjeblik.

Qrt

Det går faktisk fint. ‘Berith’, som vi har døbt vores GPS, klarer det fint ned gennem Tyskland og Østrig. Hun har ikke snakket så meget. Det har heller ikke været nødvendigt på denne del af turen.
Det går jo egentlig af sig selv, og er da heller ikke første gang.
Vist er det en lang tur man har foran sig. Det er da også en tanke der strejfer, medens man går og propper i bagagerummet.
Der er da ganske mange timers kørsel forude, men jeg synes faktisk at det er ret hyggeligt. Suse derud af. På en rejse så lang, at den rigtig kan mærkes. For lang til at være noget man sådan lige kan ‘overstå’ i en fart.
Rejsen er simpelthen nødt til, at være en del af ferien.

Selvom vi sidder, isolerede i vore forskellige køretøjer, synes jeg at denne rejseform byder på slet ikke så lidt fælleskab.
Jeg synes der er en vis samhørighedsfølelse, når man ser en dansk nummerplade der et sted på motorvejen. Vi er alle på vej på ferie. I hverttilfælde på denne side af vejen.
Den der specielle ‘roadtrip’ atmosfære, når man svinger ind på en rasteplads. En tiltrængt pause. Toiletbesøg. Bagefter ind i restauranten, eller ind i kiosken. Noget at spise og drikke. Lidt godt til de næste kilometer.
Når man høre nogle andre danskere tale, så kigger man lige op. Man udveksler måske et smil, et lille nik, eller bare et blik. ”Ja, så nåede vi hertil”. Det er vi jo alligevel fælles om. I hver vort køretøj.
Hyggen ved at sidde og få en lille lur, medens ‘co-driveren’ kører. Åbne øjnene et kort sekund og søvnigt konstatere, at man glider forbi et lastvognstog. Senere genkender man dem bare på lyden.
Det er en rigtig fed lyd at småsove til.
Jo, der er en helt speciel atmosfære, der på motorvejen ned gennem Europa. Især om sommeren.
Millioner af mennesker som flytter sig. Til og fra de samme feriemål. På de samme motorveje.
Det kan man vel godt kalde en slags Europæisk Fællesskab.

Qrt