Posts tagged ‘juleferie’

Hverdag igen !

Den sidste dag i en lang række af vidunderlige fridage, rinder stille ud.
I dag er der stort set ikke sket en skid. Forsøger at finde lidt fodfæste, efter et par dage hvor en eller anden ondskabsfuld virus, åbenbart valgte min krop som gæstelogi. Så jeg har i et par dage nydt ‘fornøjelsen’ af særdeles ømme muskler, på trods af et særdeles lavt fysisk aktivitetsniveau her i juleferien. Og mavepine og manglende appetit har også plaget lille mig. Men på falderebet af en juleferie, er det vel et mindre problem. De store måltider er jo overstået.

Nå. Ikke mere ynk.
Jeg prøver virkeligt hårdt at forberede mig mentalt på et nyt arbejdsår, som jo starter allerede i morgen.
Det er jo altid vemodigt at slippe en god ferie. En ferie man ikke vil ‘hjem’ fra.
Når det så til gengæld også forholder sig sådan, at man alligevel gerne vil sludre med kollegerne om, hvorledes deres juleferie er gået. Ja, så er man jo nødt til at tage på arbejde. Eller hvad ?!

Pyt. Jeg overlever jo nok. Hvor slemt kan det være ?
Der kommer jo også en vinterferie, og så bliver det snart forår, med Påske, Pinse m.m. Og lige pludselig vinker sommerferien forude.
Indimellem alle disse mini-ferier og fridage som venter os fra nu af og til sommerferien, ligger en stribe af hverdage. Det var dem Dan Turéll holdt så meget af.
Hvis jeg skal være ærlig. Så gør jeg vist også.
Det er faktisk okay, at jeg skal på arbejde i morgen. Hilse på kollegerne. Snakke lidt juleferie og lidt arbejde.

Men det er selvfølgelig fedt at det snart kan blive weekend igen ;-)

Qrt

Lillejuleaftenseftermiddagsstilhed

Sidder lige og glor ud af vinduet. Der er ganske stille i min ende. Ældste teenager ligger dybt bevidstløs i sin seng. Uvist af hvilken årsag. Han foretog sig ikke noget særligt igår, ud over at gå sent i seng og ligge lidt og kigge på en elller anden underlig Stand Up dvd.
Men jeg har checket. Der er både puls og vejrtrækning, så han kommer vel til sig selv i løbet af eftermiddagen.
Yngste teenager ligger også i sin seng. På gulvet ved siden af ham ligger en anden teenager og bobler. Men de spillede computer i nat, og gik først i seng da mor tog på arbejde her til morgen.
Jeg har lige lukket katten ud. Hold kæft hvor er her stille ! Her er så stille at jeg har fundet ud af, at vores ur på væggen ude i køkkenet rent faktisk tikker !?
For at gøre det lidt nærmere fuldendt, så skulle der lige ligge 5 cm sne overalt udenfor. Og en klar blå frosthimmel.

Aaahh ! Idag er en ’skalabsolutingentinglavedag’, andet end hvad jeg lige har lyst til. Hele dagen.
Er det ikke fedt ?
Her sender jeg så lige en kærlig tanke til teenagernes mor, som jo er på arbejde.

Hvor er verden uretfærdig! ;-)

Qrt

Juleferie

Så oprandt dagen. Ferie. Næste arbejdsdag hedder 5. januar 2009.
Dagen idag er gået med lidt rengøring. Efter at jeg henunder middag fik slæbt mit lille korpus ud af sengen.
Sådan en første feriedag, kan for mit vedkommende ikke gennemleves uden oversprings-handlinger i voldsomt stort omfang.
Således vil jeg gerne indrømme, at dagens rengøring, for mange andres menneskers vedkommende, kunne have været overstået på under den halve tid.
Men, undertegnede kan ikke foretage den slags dagligdags trivialiteter uden musik, og aller helst koncert dvd’er. Det betyder jo, at der undervejs i rengøringen lige skal kigges på skærmen, med MEGET jævne mellemrum. Det udløser jo, efter længere tids rengøring/koncert-kiggeri, en vis stressfornemmelse, da jeg jo ikke helt har nået hvad jeg måske skulle have nået.
Men jeg fik gjort rent. Og jeg fik set både en Dire Straits koncert og en U2 koncert, hvilket betød en fordobling af den effektive rengøringstid. Og en ti-dobling af hyggefaktoren.

Men hvad betyder det. Det bliver jo jul alligevel. Gør det ikke ? :-)

Nå. Anyways. Årets lille julekvad er uploadet.

Qrt