Qrt's

‘Sådan en aften er det, hvor alt andet er så uendeligt ligegyldigt !’

Bare en tanke som lige faldt ham ind, der i mørket, ved grillen, i enden af haven.
Bål og levende lys skaber illuminerede oaser, forskellige steder i den mørke have. Punkter som kalder på intens tilstedeværelse. Rum af hyggefølelse. Lyden af stemmer som taler, griner, taler igen, for med ét at blive stille, på den der distancerede måde som mørke og bål fremkalder.
En kreds af mennesker som sidder og kigger ind i flammerne, hver med deres egne helt private tanker. Intenst åndeligt fraværende.
Så med ét kaldt tilbage til den virkelige verden, ved beskeden om, at natmads-pølserne er færdige.
En efter en går de hen til grillen, henter pølser og brød m.m. og går tilbage til bålet. Indimellem snakkende, indimellem fraværende, indimellem grinende.
Tiden står stille lige nu. Synes det.
Veltilfreds kigger han ud over haven i mørket. Lytter til stemmerne. Serverer pølser. Sanser stemningen, som er fremkaldt af nogle af verdens absolut fineste mennesker, som er samlet lige her, lige nu, i mørket.

‘Sådan en aften er det, hvor alt andet er så uendeligt ligegyldigt !’

Qrt

Så oprandt dagen. Ferie. Næste arbejdsdag hedder 5. januar 2009.
Dagen idag er gået med lidt rengøring. Efter at jeg henunder middag fik slæbt mit lille korpus ud af sengen.
Sådan en første feriedag, kan for mit vedkommende ikke gennemleves uden oversprings-handlinger i voldsomt stort omfang.
Således vil jeg gerne indrømme, at dagens rengøring, for mange andres menneskers vedkommende, kunne have været overstået på under den halve tid.
Men, undertegnede kan ikke foretage den slags dagligdags trivialiteter uden musik, og aller helst koncert dvd’er. Det betyder jo, at der undervejs i rengøringen lige skal kigges på skærmen, med MEGET jævne mellemrum. Det udløser jo, efter længere tids rengøring/koncert-kiggeri, en vis stressfornemmelse, da jeg jo ikke helt har nået hvad jeg måske skulle have nået.
Men jeg fik gjort rent. Og jeg fik set både en Dire Straits koncert og en U2 koncert, hvilket betød en fordobling af den effektive rengøringstid. Og en ti-dobling af hyggefaktoren.

Men hvad betyder det. Det bliver jo jul alligevel. Gør det ikke ?

Nå. Anyways. Årets lille julekvad er uploadet.

Qrt

Det blæser, regner og er koldt. Solen har mistet magten og mørket kommer nærmere.
Forleden, eller rettere for godt et par uger siden, ristede vi årets sidste skumfiduser, på årets sidste rimeligt varme aften, (med lidt hjælp fra striktrøjer m.m.). Det er nu rart at have i tankerne sådan en mørk, kold og våd oktober aften.
Næstyngste gæst den aften havde et ønske om at riste 74 skumfiduser. Hvorfor så lige netop 74 ??? Men det er vel noget med at det er et rigtigt stort tal, når man kun er 3 år.
Og det faktiske antal af ristede skumfiduser endte da også med, 1-2-mange.
Men hyggeligt var det. Og jeg skal da være den første til at indrømme, at et lille bål absolut ikke bliver mindre hyggeligt ved, at man trækker i en trøje eller hænger en jakke over skulderen, som værn mod den bagfra krybende aftenkulde. Måske snarere tværtimod.
Ild er magi, sådan en aften. Man kan se det på børnene. Mørket væk fra bålet er lidt uhyggeligt. Men, når de voksne sidder omkring ilden, tør man godt gå lidt længere væk.
Haven som ellers er kendt nok, bliver pludselig noget helt andet, når mørket falder på.
Anderledes og pludselig ukendt.
Faster og Onkels kat, som ellers også er kendt nok, bliver lidt mere vild og farlig ude i mørket. Ja, det gør katte jo på den tid af dagen.
Jeg kan godt huske hvordan det føltes. Som barn. Bål om aftenen. De voksne som sidder omkring bålet og snakker og griner. En tryg lyd når man er barn. Snobrød og saftevand.
Senere i de første teenageår på lejrtur. Kan stadig mærke varmen fra ilden i ansigtet.
Kan stadig høre sangene vi sang. Kan huske den hånd som sneg sig ind i min, i ly af mørket.
Et øjeblik som egentlig varer evigt. Der i hukommelsen.
Et lille bål i græsset. Et lille lys i mørket. En lille smule magi i hverdagen.
Dengang og stadigvæk.

Qrt

Om 300 m, drej til højre.

Ankommer nu til destinationen, som befinder sig på venstre side.

Man er aldrig helt alene i bilen, når man benytter en GPS.
Der sidder hun, klasket på forruden med en sugekop, og holder styr på hvilken vej der køres, og hvordan.
Og det går jo faktisk fint. Det er et fint system. Det må man sige. Selv vejarbejdet på ruten har hun styr på.
Med en behagelig og rolig stemme, guider hun os lige derhen hvor vi vil. Hyggeligt med lidt snak, så sparsom det end er, når man kører alene ude på landevejen.
Men, når man nu rammer de lange lige stræk. Så er der jo ligesom lidt tavst i kabinen, og så er det at jeg tænker på, hvorfor man ikke har udbygget GPS’en lidt ekstra.
Det kunne jo være lidt hyggeligt, om hun kunne spørge lidt ind til ens velbefindende, eller komme med reminders eller andet, sådan med passende mellemrum.

Hallooooo. Nu sidder vi vel ikke og småsover ?

Nu bliver her vist for kedeligt. Skal vi synge en sang ?
(Der kunne snildt være plads til en håndfuld sange på hukommelseskortet, ikke sandt ?)

osv.
osv.

Ja, der er vel egentlig uanede muligheder.
Hvorfor skal vi ikke også underholdes når vi kører bil ???

Qrt