Apropos det sidste indlæg, så kan det gå således når jeg så er faldet i søvn og drømmer.
Jeg ankom til et stort hus. Hvorfra husker jeg ikke, men jeg vidste at jeg skulle bo der, sammen med nogle andre mennesker.
Det var et stort hus, sådan i landlig engelsk stil, med en stor have til.
Jeg kendte ikke nogle af de andre beboere, men det føltes ikke som om det betød noget.
Lige netop den dag jeg åbenbart flyttede ind, var det så meningen at der skulle klippes hæk. Og det var åbenbart en tradition, at sidst ankomne beboer skulle deltage i det stykke arbejde. Men de andre beboere trøstede mig med at jeg nok skulle få hjælp.
Jeg gik så ud i haven og så, at medhjælpen faktisk allerede var i gang med at klippe. Jeg fandt en rive som stod lænet op ad hækken, og gik hurtigt i gang med at rive blade og grene sammen.
Da jeg kommer hen i nærheden af medhjælpen, får jeg øjenkontakt og hilser høfligt. En hilsen som bliver besvaret høfligt og korrekt.
Og hvem er det så lige der står der, iført arbejdstøj og med en hækkeklipper i hænderne ???
Det er ingen ringere end Gary More ! En af mine ‘All time greatest guitar heroes’. I drømmen påvirker det mig ikke det mindste. Det tror jeg nu nok liiiige det vil gøre, i det virkelige liv.
Såeh. Stik den !
Jeg har klippet hæk sammen med Gary Moore.
Men lad os lige se ham i hans rette element, med hækkeklipperen skiftet ud med en guitar:
Nej, det er ikke for at tærske langhalm, men jeg vil lige vise endnu et YouTube clip, med SRV i ‘unplugged mode’ om jeg så må sige.
Derudover vil jeg henvise til en hjemmeside for de som måtte være interesseret i, at prøve at få deres eget guitarspil til at lyde lidt á la Stevie Ray Vaughan.
Det kommer her: www.steviesnacks.com
Dette clip indeholder to numre, ‘Rude Moode’ efterfulgt af ‘Pride and joy’
Har fået mig et par cd’er med Stevie Ray Vaughan (herefter benævnt SRV). Rigtig, rigtig fed bluesguitar, hvis man er til den slags. I mine øjne er, eller rettere var, han måske den største af dem alle. Han døde jo desværre i en helikopterulykke i 1990.
Når jeg siger ‘den største af dem alle’, ved jeg godt at jeg nok kommer til at træde et par Hendrix fans over tæerne, men det får så være
Jeg kan rigtig godt lide den lyd der er i hans musik. Hele hans måde at spille på. Han havde en fantastisk evne til at spille vildt og voldsomt, og samtidig skabe så fine lydnuancer at det på mig virker helt utroligt. Hvis man ser ham på videooptagelser, kan man se hans rå og særdeles intense håndtering af guitaren, og samtidig høre fine små nuancer i de rå akkorder og de flotte udtryksfulde riffs. Jow, det er virkelig værd at lytte til, hvis man bare er en lille smule begejstret for blues, eller guitarmusik i øvrigt.
Enkelte af hans numre var instrumentale, og her viste han et enestående format i sit spil. Eksempelvis kan nævnes ‘Little Wing’, som er en instrumental fortolkning af et Jimmy Hendrix nummer.
SRV lavede både sine egne sange og fortolkede andres i hans forholdsvis korte karriere. Og det er nok hans fortolkninger af andre kunstnere som er nået ud til det største publikum. Hans korte karriere til trods er der faktisk udgivet mange albums med ham. Studieoptagelser såvel som liveoptagelser.
Enkelte koncert DVD’er er også udgivet.
Herunder er et par YouTube klip med SRV. Bare som eksempler, hvis du ikke kender ham i forvejen. Øverste klip er Voodoo Chile og nederste klip er Little Wing.
Nå, nok Stevie Ray Vaughan. Det var bare lidt begejstring som lige skulle lukkes ud. (Du kan jo Google ham hvis du vil vide mere).
Har egentlig ikke tid til at blogge lige nu. Har en konfirmationssang til vor yngste knægt, som lige skal layoutes så den er klar til at blive printet ud. Så det må jeg hellere gå i gang med.
