Qrt's

‘Sådan en aften er det, hvor alt andet er så uendeligt ligegyldigt !’

Bare en tanke som lige faldt ham ind, der i mørket, ved grillen, i enden af haven.
Bål og levende lys skaber illuminerede oaser, forskellige steder i den mørke have. Punkter som kalder på intens tilstedeværelse. Rum af hyggefølelse. Lyden af stemmer som taler, griner, taler igen, for med ét at blive stille, på den der distancerede måde som mørke og bål fremkalder.
En kreds af mennesker som sidder og kigger ind i flammerne, hver med deres egne helt private tanker. Intenst åndeligt fraværende.
Så med ét kaldt tilbage til den virkelige verden, ved beskeden om, at natmads-pølserne er færdige.
En efter en går de hen til grillen, henter pølser og brød m.m. og går tilbage til bålet. Indimellem snakkende, indimellem fraværende, indimellem grinende.
Tiden står stille lige nu. Synes det.
Veltilfreds kigger han ud over haven i mørket. Lytter til stemmerne. Serverer pølser. Sanser stemningen, som er fremkaldt af nogle af verdens absolut fineste mennesker, som er samlet lige her, lige nu, i mørket.

‘Sådan en aften er det, hvor alt andet er så uendeligt ligegyldigt !’

Qrt

En absolut død dag. Ihvertilfælde noget af den.
Hele mig, min krop og min sjæl, slog over i zombie-mode allerede da jeg vågnede.
Det skete lige for øjnene af mig. ‘Initializing zombie-mode’ stod der lige der på indersiden af mine øjenlåg, da jeg blinkede dem åbne første gang.

Denne tilstand var jeg så i, indtil hen på eftermiddagen hvor en venlig sjæl foreslog mig, at slå over i kage-bage-mode. Hvordan det egentlig gik til at det lykkedes, sådan lige at skifte tilstands-interface, fandt jeg faktisk aldrig ud af.
Men jeg har skam bagt en kage i eftermiddag ! Sådan en pulver en. Altså man hælder noget pulver og noget vand og noget fedtstof i en skål, rører rundt og hælder det derefter over i en form og kyler det i ovnen. Ja ! Sådan en kage. Mazarinkage. Hedder den.

Men, der skete så det at jeg begyndte at blive en lille smule rastløs. Sådan en slags irriterende sitren i kroppen. Ud i armene og ned i benene. Inden jeg viste af det, stod jeg, iført løbesko og træningstøj, på en sti i en skov, og så mig selv sætte afsted. Nok ikke i den mest adrætte og elite-idrætslige stil. Men jeg løb. For første gang i lange tider.
Bare ikke så langt. Så gik jeg lidt. Hvorefter jeg løb lidt igen… Og gik lidt igen. Også videre.

Og nu sidder jeg så her, foran skærmen, og synes egentlig at lørdagen indtil videre har været ganske fortrinlig. Sådan en fin lørdag uden de store begivenheder.
Og i aften skal vi ha’ kage.

Go’ resten af weekenden !

Qrt

Igår var teenagernes mor og jeg til 50 års fødselsdag. En aldeles fantastisk oplevelse, som absolut må henregnes til det gode liv. En overdådig sanseoplevelse.
Fødselaren, en pragtfuld quinde, stod selv for menuen og maden !
Jeg lader menukortet tale for sig selv…

Derudover vin, øl og vand ad libitum.

Qrt

Tidlig morgenmad på terassen. Morgenbrød til fuglesang. Gulspurv, Bogfinke, Musvit, Gransanger, en Skovdue, en Gøg og lidt længere væk høres en Lærke. Omgivet af grantræer og fyrrebuske. Mærker en tør nåletræsduft.
Bortset fra en overflod af fuglestemmer høres ingenting lige nu. Ingen mennesker. Ingen biler.
En svag vind vipper lidt med træernes grene og toppe.

Luften under den skyfri himmel sitrer af fortættet feriestemning. Frihed i en tidløs verden hvor kun sult, tørst og søvn er bestemmende for dagens gøremål.
En tur ned til stranden må være målet for en dag som denne.

Sollyset flimrer smukt ude over vandet, som lå der tusindvis af diamanter og vuggede i overfladen.
En sval vind løber op langs stranden, hvor små bølger ruller ind over sandet.
En lille håndfuld både ligger side om side, trukket op på stranden af et par gamle slidte traktorer, som nu står stille, rustikke og vejrbidte, til næste gang der skal trækkes både op.

Mennesker ligger flade i sandet. Eller sidder og kigger mod horisonten, eller på hinanden.
Kærester bytter salte kys, på sandfyldte tæpper på stranden.
Børn råber og skriger i vandkanten. Ude i vandet vugger sorte silhuethoveder op og ned i takt med dønningerne.

Kulørte mennesker står i kø foran strandkioskerne. Brune mennesker, hvide mennesker og smertefuldt røde mennesker. Is, sodavand. Bare noget koldt. Nu !
Folk sidder i små grupper på bænkene ved kiosken. Snakker, hygger og puster i varmen.
Vinden bærer sporadiske dufte af fisk med sig, som lokker nogle af strandens gæster hen til fiskehandleren.
Alt godt fra havet, lige hjem til frokostbordet, til frisk brød, øl og snaps.

Efter sen frokost står valget mellem mere strand eller en skyggefuld lur, måske på sofaen.
Langsomt forsvinder tankerne ind i søvnens og drømmenes verden. Lydene af virkeligheden forsvinder stille. Biler som kører langsomt på grusvejen mellem sommerhusene. Fjerne stemmer af feriegæster. Stille menneskelig aktivitet i sommervarmen. TV, sudoku eller kryds og tværs. Søvn.

I takt med lysets aftagen, tændes der op i grillen. Selvom vinden er aftaget til næsten nul, spredes der alligevel en duft i området af kylling, koteletter, pølser, steg eller fisk. Dæmpet tale, glas der klirrer svagt, stole og borde der skramler hen over fliser eller terrassegulve.
Kold øl eller hvidvin. Chianti, Asti eller noget helt andet.
Et øjeblik af total nydelse ved det at spise og drikke i det fri.

Stille sommeraften som blidt glider over i mørk nat for en kort stund, førend fuglene igen gør klar til at akkompagnere det næste morgenmåltid.

Qrt

Jeg kunne nu frygte at vi om ca. et par uger, vil drukne i regn, som i øvrigt vil fortsætte resten af sommeren.
Men jeg ønsker ikke at fremstå som hverken sortseer, lyselsukker, kyniker eller værre ting, så jeg vil skynde mig at trække ordene i mig igen.
Og i stedet juble over starten på denne sommer. Det er da et fantastisk vejr vi har haft de sidste uger.
Jeg møder endda folk som ligefrem længes efter bare en bette, bette regnbyge, og helst om natten.
Det er vel også et beskedent ønske som vejrguderne nok burde kunne efterkomme.
Men vi må nok vente et par dage endnu. Der er vist ikke megen nedbør på programmet lige pt.

Men lad os nyde det, og håbe at det ligesom viser hvad denne sommer byder på. Det trænger vi til.
En lang og varm sommer, som jeg husker det fra tilbage i 70′erne.
Solskin fra forår og til efterår. Det kunne jeg godt dyrke at prøve igen. Om det vil føles ligesom dengang. De samme dufte og fornemmelser. Det er nok ikke sikkert jeg vil opleve det på samme måde, men måske lidt alligevel.
Lyden af insekterne og fuglene om aftenen. Et lille bål i skumringen. Lyden af strand. Børn der hviner. Vandet der føles lige lidt for koldt. Gyset ved første dukkert. Suset i luften af vinden. Følelsen af vinden på huden, i ansigtet og på kroppen. Og der er nogen som har en drage oppe. Fornemmelen af en sodavandsis købt i kiosken ved stranden. Sand der knaser lidt mellem tænderne.

Den umiddelbare intense opmærksomhed, som jeg husker fra dengang, har jeg lagt mærke til sommetider ligger lidt fjern fra voksenlivet.
Men det er noget der er værd at finde frem en gang imellem. Og ikke bare her når vejret står på sommer.
Finde sit indre barn frem, og mærke verden med dets sanser. Mærke den umiddelbare glæde boble i maven igen.
Det må absolut være et af skridtene mod det gode liv…

Qrt