Qrt's

Menneskemylder i sandet. Ved vandet. Mellem bådene på stranden.
Forårsvarme. Den første rigtige forårsvarme. Solen kæler for ansigtet. Varmer.
Livtag med svage kølige vindpust.
Sidde med lukkede øjne. Dufte til havet, stranden, vinden.
Dusinvis af indtryk. Fisk, døde krabber, dieselolie, krydret med svage strøg af vaffel og grill fra strandkiosken.
Lydene af bølgerne, mennesker, en traktor, en kutter, latter og råb.

Den første is ved vandet i år. Softice med krymmel i lillepigehænder. Tindrende øjne og klistrede fingre og nydelse så ubeskrivelig.

Der er sommer på vej. Det er der. Kaste sten i vandet. Uanset alder.
Altid kaste sten i vandet. Der er ingen forskel på glæden. Kun kastenes længde eller antallet af smut afslører alder.
En universel handling så gammel som mennesket selv. Kaste sten i vandet, ud i verden, ud i uendeligheden.

Kigge efter sten på stranden. Smukke sten, sjove sten, store sten, små sten, søde sten, sure sten, glade sten.

Hjemme igen med sand i sko og strømper. Smil på læben og sten i lommen.
Æblekinder med softicerester og et par krymmelstykker på jakkekraven.

Qrt

Nu er det så åbenbart blevet vinter. Eller i hverttilfælde noget der ligner lidt.
Puddersne over alt, som dog ikke ser ud til at blive liggende særligt længe. Men der skulle både fjernes sne og saltes fliser, sådan for at finde den rigtige vinterstemning frem. Altimens der sukkes efter forår og spirende sommer.
Vinter er altså ikke lige den bedste årstid for undertegnede. Vist er et sneklædt landskab flot i sollyset. Men hvorfor skal det være så hunde koldt samtidig ?
Og sne er da så fin når det dækker jorden, er der mange som synes, men ikke desto mindre er der ingen ende på den energi der lægges for dagen, for at fjerne det lige netop der hvor vi mennesker skal være. En højhellig søndag, hvor jeg så snerydning stortset over alt i byen. Ligesom havde man ventet på dette øjeblik hele vinteren. Det var da godt der kom lidt sne så. Eller var der nok nogle som måtte gå uforløst mod sommeren. Eller noget !

Nej, lad nu det forår komme, med varme og lys og lad verden blive grøn igen.
Det ka’ jeg li’ !

Qrt

Denne søndag efterlader ingen tvivl. Sommeren er på vej ! Høj, flot solskin og varme, med ubetydelige små hvide vatkugler, enkelte steder på himlen.
Det måtte da fordre en rask travetur til nærmeste vådområde, hvilket det da også gjorde. En gåtur rundt om søen, er selvfølgelig en udsøgt fornøjelse på en solskinsdag som denne.
Ænder, Blishøns og andet fjerkræ nød også dagen i rigt mål. Det kunne ses med al tydelighed.
Ligeledes en masse tobenede, og enkelte firbenede, som havde vovet sig udenfor i begejstring over solskinnet.

En lind strøm af mennesker tog en tur rundt om søen, ligesom undertegnede gjorde med mine følgesvende. Man hilste pænt på hinanden når man passerede forbi. En slags høflig ærbødighed, eller indforståethed, fordi vi deler denne fantastiske forårs/forsommerdag med hinanden.
Nogle har fundet cyklerne frem og triller ind og ud mellem det vandrende folk, med stor respekt for at undgå eventuelle påkørsler.
De evigt pustende og svedige kondiløbere er selvfølgelig også ude denne dag. Kilometer efter kilometer æder de i deres stramme løbetrikot. Og det er absolut til debat, hvilke typer der kan bære den slags kropsnære påklædning, og hvem der ikke kan !
Nogle af dem løber i pagt med naturen, andre i takt til musikken, som nogle gange lige kan høres i det øjeblik de passerer forbi. Hørepropper i ørerne som er forbundet med mp3-afspillere i deres lommer. Underlig form for multitasking, kan jeg ikke lade være at tænke. Høj musik når man løber ude i naturen ???
Nå, men det skal jeg nok ikke blande mig i.
Bottom line… En rigtig lækker forårs-søndag, især udendørs.

Qrt

Ud at kradse lidt i jorden. Ikke at jeg er hardcore haveentusiast. Absolut ikke. Men der er alligevel et eller andet over, at kunne kradse lidt i jorden når trangen melder sig. Og det gjorde den så idag. Måske var trangen også fremkaldt lidt af nød, for haven trænger da gevaldigt, men alligevel.

Så jeg gik faktisk og hyggede mig, med min kultivator og min rive. Og det er da utroligt så mange planer man kan gå der og lægge. Hvis de alle skal føres ud i livet denne sommer, ja så bliver der ikke meget tid tilovers til andre vigtige gøremål, som eksempelvis arbejde.
Men planer er vel fine nok. Det var kedeligt, hvis man ingen havde.

Så gik jeg der, mellem bristefærdige knopper og gule Påskeliljer, og tænkte på hvordan det mon er at bo et sted, hvor der ikke er så udtalt forskel på de forskellige årstider.

Vi har jo alle hver især vort eget forhold til, og følelser omkring, eksempelvis foråret. Og hos langt de fleste af os, giver det jo nok en glad og forventningsfuld følelse, ikke sandt ? Men hvis nu der ikke var et forår ? Eller ikke var nogen særlig mærkbar forskel på nogen somhelst tidspunkter af året ? Det har jeg egentlig lidt svært ved at forestille mig.

Når jeg tænker på forår, ser jeg selvfølgelig også billeder fra min barndom. En barndom hvor forår var kædet sammen med forventninger til en lang og varm sommer. Lang sommerferie. Lange lyse sommeraftener, hvor man kunne være ude til rigtig sent. Faktisk lidt sjovt som vejret fremkalder minder fra min barndom. Uløseligt bundet sammen med billeder fra dengang. Men vi var jo også rigtig meget udendørs. Gu’ havde vi da TV dengang, men der var ikke computere, og på TV var der altså kun 1 kanal, som vel at mærke heller ikke kørte i døngdrift. Så det skulle være rigtig dårligt vejr, hvis vi sad indendøre. Til forskel fra mange børn nu til dags, tør jeg godt sige. Okay, jeg er såmænd heller ikke så meget udenfor som jeg måske burde være. Indrømmet. Men jeg har da en have, hvor jeg indimellem kan gå ud og mærke verden, og ikke mindst vejret.

Ja, sådan en forårsdag i haven kan sætte mange tanker igang.

Qrt

Selvom vi kun er i marts måned, og det i øvrigt er hundekoldt herhjemme, så kan det sagtens lade sig gøre at finde sommerferie-stemningen frem igen.
En lille flyvetur fra Billund til Bergamo, og en lille køretur fra Bergamo til Isera, så ramte skosålerne igen ægte Italiensk jord. Og selv her i det tidlige forår krøb stemningen ind under huden, lige så snart synet af nyudsprungne kirsebærtræer ramte nethinden.
Vejret er ca. 5 grader varmere end derhjemme, og føles dejlig mild der mellem bjergene, de sidste sydlige rester af Alperne.
Overalt hvor øjet rakte, og i øvrigt hvert eneste ledige stykke jord, er beklædt med vinmarker, som bare venter på at springe ud når temperaturen er rigtig.
Under de tusindvis af vinstokke, ligger et transparentgrønt græstæppe, som står i skærende kontrast til det vissentgule græs som vi kender fra denne årstid i Danmark.
Det emmer af forår, og pirrer forventningerne til den kommende sommerferie. Efter at have sundet sig lidt på altanen til hotelværelset, gik turen ind til Rovereto, for at bruge lidt tid på en bytur.
Gamle huse, smalle gader, butikker, caféer og restauranter. Alt sammen som det nu skal være i Italien. Og nyudsprungne kirsebærtræer. En lille gade med kirsebærtræer langs den ene side, som førte om til et hyggeligt marked, hvor man kunne købe alverdens ting og sager.
Der gik vi så, i et pastelagtigt lys med rosa skær fra træernes blomster, og med duft i næsen af grill og kryddderier fra markedsboderne. Men vi er jo kun i marts måned. Og det er også lidt for koldt til t-shirt…
Men stemningen er altså den samme.

Qrt