Woody Allen. Han er svær ! Har altid haft et meget ambivalent forhold til hans film.
Disse vanvittig lange og underlige dialoger. Denne frustrerede lille mandsling som ikke har styr på noget som helst.
Men et eller andet sted, har jeg altid fundet hans film underholdende. Okay, de er nok ikke lige at finde blandt mine favoritter, men alligevel.
Nu har jeg så set hans seneste film, ‘Vicky Cristina Barcelona’, og jeg må indrømme at den er aldeles fremragende.
Rigtig gode dialoger, og en rigtig god og lidenskabelig historie, som også glimrer ved nogle morsomme episoder.
Jo, den er ganske aldeles seværdig. Så skulle man kede sig lidt i julen, så er den absolut et bud på adspredelse.
Ja, så kommer der altså lige en film-note mere.
Jeg blev anbefalet at se den franske film om Den Fabelagtige Amélie fra Montmartre.
Ok, så det gjorde jeg så. Og jeg skal da ganske kort indrømme, at den film er aldeles vidunderlig.
Sød og bedårende, vanvittig, skør, smuk, dybsindig og vidunderlig.
Jeg vil ikke komme med flere forsøg på egentlig ‘anmeldelse’, men bare sige:
Se den dog, hvis du ikke allerede har set den.
Jeg har lige set en film. Og nu sidder jeg med en følelse som er svært definerbar.
Både WOW! og NÅ?
Det havde været nemmere hvis det kun havde været den ene af dem !
På den ene side synes jeg at filmen er rigtig fed. Den er filmet i sort-hvid, og billedsiden er skåret meget lækker. Det giver en rigtig masse Western atmosfære, som perfekt understøttes af musikken som er skrevet og spillet af Neil Young.
Sådan en slags ‘lone-rider’, prærie-agtig vildmarks-fornemmelse.
Johnny Depp har hovedrollen. Og det gør han fint, synes jeg. En anelse underspillet måske, men det virker rigtig godt her.
Jo, jeg siger WOW!, til det visuelle. Absolut.
Men historien er underlig, så der kommer mit NÅ?. Jeg tror godt jeg kan se hvor han vil hen, ham Jim Jarmusch (Forfatter og instruktør).
Og så alligevel. Så kan jeg ikke rigtig give en klar retning.
Umiddelbart er det nok noget med, at en lille tilfældig handling, kan ændre resten af ens liv.
Bare sådan lige. For det er just hvad der sker i filmen. Måske bare sat lidt på spidsen.
Om han vil fortælle mere, eller bare det. Ja, det er jeg lidt i tvivl om, men det tror jeg. Der er flere småfilosofiske bemærkninger undervejs i filmen. Ligeledes forskellige episoder/klip, hvor man sidder med en fornemmelse af, at der stikker noget dybere under.
Men det er en fed film. På sin egen måde. Meget atmosfærefyldt. Flot i sin sorthvide påklædning. Musikken er lækker til billederne.
En slags western-agtig roadmovie ???
)