Morgen på campingpladsen
Langsomt trænger lydene ind gennem skodderne. Fuglekvidr. Raslen i buskadset uden for vinduet.
Vore franske genboers baby hyler, og vil uden tvivl gerne snart have sin morgentår.
Trafikken på vejen uden for campingpladsen tager til.
En let vind høres udenfor. Rasler lidt med bladene i træerne.
Efter at have skubbet skodderne lidt op, ses en klar blå himmel. En varm solstribe henover hovedpuden lover godt for resten af dagen.
Men hvorfor stå op ?
Hvorfor ikke bare ligge her og lytte videre. Slappe af. Bare være.
Nu kommer traktoren op nede fra stranden. Langsomt kørende på vejen mellem en stribe bungalows.
Så er stranden gejlet op til dagens mylder. Pænt jævnet ud og renset.
Folk er ved at stå op nu. Der er mere og mere snak udenfor. Skramlen af havemøbler på terasserne. Teltduge bliver lynet op og i. Børn ler og snakker højt. Enkelte voksne tysser og prøver at dæmpe den spontane glæde en anelse. I høflig respekt for de omkringboende.
Så begynder man at gå til købmanden efter morgenbrød. Eller ned til stranden.
Man kan tydeligt høre hvis de har klip-klapper på. Der er de lette trin, hvor man kan høre slagene mod hælene. Deraf navnet vil jeg tro. Og så er der de som er meget trætte, eller har nogle sindsygt tunge klip-klapper på. Slæbe, slæbe, slæbe, lyder det henover fliserne.
Vor tyske nabo nyser gevaldigt, kan jeg høre. Er staklen mon blevet forkølet i den Italienske sommer varme ?
Campingpladsen er vågnet op til dåd. Skal vi blive liggende ???
Man kan vel lige anstrenge sig til at få lidt morgenmad. Sulten tvinger os jo alligevel op til sidst.
Så kan vi vælte ned på stranden bagefter. Eller bare sidde og glo.
Fundere lidt over om vi skal spise ude i aften, eller lave lidt pastahalløj selv.
Hold da op. Er det virkelig alt vi skal tænke på i dag ???
Qrt


