Man kan banke en kødsovs sammen. Lidt løg, porrer, gulerod, oksekød, og bacontern, svitset i en olivenolie.
Lidt tomatkoncentrat og et par dåser hakkede tomater. Salt, peber og noget Oregano.
Så skal den jo bare stå og simre et stykke tid. Når så familien kommer hejm til aften, kan de jo hælde den over noget pasta, og så skulle aftensmaden jo være i hus.

Medens gryden simrer kan man jo sætte sig i al sin ensomhed, og gøre endnu et fortvivlet forsøg på, at få nogle acceptable toner ud af sin guitar.

Her er det absolut en fordel at være lidt alene, så man ligesom ikke skal tage hensyn til, hvad andre måtte synes om klimpreriet. Men hyggeligt er det. Det er sikkert.

Afslutningsvis kan man jo lege lidt med sit billedebehandlings-program (Gimp), og lave et lille blogindlæg, for derefter at tage på arbejde.
God og stille start på ugen.

Qrt

Men efterfølgende har jeg ikke kunnet slippe emnet igen. For hvorfor er det vi blogger ? Os som gør det. Hvad er det vi skriver om, og hvorfor ?

I min kommentar brugte jeg sætningen ”Men Blogland skal vel afspejle Menneskeland, ikke sandt ?”
Det kræver måske en nærmer uddybning.

Når jeg besøger blogs, så er det af mange forskellige årsager.
Jeg vil underholdes.
Have et lille grin.
Jeg vil overraskes.
Ledes til at tænke nye tanker.
Jeg vil glædes.
Jeg vil røres.
Måske lære noget nyt.
Nogle gange vil jeg bare bekræftes i at verden står endnu.
Andre gange vil jeg måske forarges, eller rystes.

Derfor synes jeg at Blogland skal afspejle Menneskeland. Gør den ikke det, får jeg ikke opfyldt nogle af disse ønsker.
Hvis jeg støder på en blog, som ikke fortæller noget som jeg kan forholde mig til, eller som relaterer til noget i mit liv, så er den ikke interessant.
Og sådan tror jeg faktisk det er for langt de fleste. Velvidende at vi jo har forskellige ønsker, mange af os.

Når jeg selv skriver, er det ganske rigtigt en slags narcissistisk navlepilleri. Men udover det, er det også en fin måde hvorpå man kan reflektere lidt over ens eget liv. Eller andres liv.
Bare det at sætte skrift på de tanker og oplevelser man har hver dag, kan få det hele til at se anderledes ud. Sætte tingene lidt i perspektiv, hvis det er det der skal til.
Store eller små tildragelser. Det er egentlig ligemeget. Der er så meget man kan skrive om, hvis man bare kan finde ordene.

Det er ganske rigtigt, at der er tusindvis af blogs derude, som ligner hinanden. Som handler om alt og intet. Men alligevel er de jo unikke ! Ligesom alle mennesker i større eller mindre grad ligner hinanden, og alligevel hver for sig er unikke.

Er blogging måske en slags cyber-hyldest til livets mangfoldighed ?
Eller er det at tage munden for fuld.

Qrt