Stille start på ugen
Man skal ikke starte for hårdt ud. Har jeg ladet mig fortælle. Slet ikke på en mandag !
Så det gør jeg så heller ikke. Men et par ting har jeg alligevel fået klaret her fra morgenen af.
To ting som snildt kan gøres, samtidig med at man hygger sig lidt med det hele.
Man kan banke en kødsovs sammen. Lidt løg, porrer, gulerod, oksekød, og bacontern, svitset i en olivenolie.
Lidt tomatkoncentrat og et par dåser hakkede tomater. Salt, peber og noget Oregano.
Så skal den jo bare stå og simre et stykke tid. Når så familien kommer hejm til aften, kan de jo hælde den over noget pasta, og så skulle aftensmaden jo være i hus.
Medens gryden simrer kan man jo sætte sig i al sin ensomhed, og gøre endnu et fortvivlet forsøg på, at få nogle acceptable toner ud af sin guitar.
Her er det absolut en fordel at være lidt alene, så man ligesom ikke skal tage hensyn til, hvad andre måtte synes om klimpreriet. Men hyggeligt er det. Det er sikkert.
Afslutningsvis kan man jo lege lidt med sit billedebehandlings-program (Gimp), og lave et lille blogindlæg, for derefter at tage på arbejde.
God og stille start på ugen.
Qrt