Qrt's

Når verden ikke længere er
som den ser ud

Når farver får toner og nuancer

Når lys kaster skygger
og mørket ikke altid er sort
og lyset ikke altid er hvidt

Når livet ikke længere bare er ligetil
eller ligeud

Når ‘ja’ ikke altid er ja
og ‘nej’ ikke altid er nej

Når ord bliver mere end de lyder
og kan være så meget andet
eller måske mere
eller mindre

Når ensomhed bliver mer’ end bare
kedsomhed

Når kærlighed bliver på trods af
og alligevel

Qrt

Menneskemylder i sandet. Ved vandet. Mellem bådene på stranden.
Forårsvarme. Den første rigtige forårsvarme. Solen kæler for ansigtet. Varmer.
Livtag med svage kølige vindpust.
Sidde med lukkede øjne. Dufte til havet, stranden, vinden.
Dusinvis af indtryk. Fisk, døde krabber, dieselolie, krydret med svage strøg af vaffel og grill fra strandkiosken.
Lydene af bølgerne, mennesker, en traktor, en kutter, latter og råb.

Den første is ved vandet i år. Softice med krymmel i lillepigehænder. Tindrende øjne og klistrede fingre og nydelse så ubeskrivelig.

Der er sommer på vej. Det er der. Kaste sten i vandet. Uanset alder.
Altid kaste sten i vandet. Der er ingen forskel på glæden. Kun kastenes længde eller antallet af smut afslører alder.
En universel handling så gammel som mennesket selv. Kaste sten i vandet, ud i verden, ud i uendeligheden.

Kigge efter sten på stranden. Smukke sten, sjove sten, store sten, små sten, søde sten, sure sten, glade sten.

Hjemme igen med sand i sko og strømper. Smil på læben og sten i lommen.
Æblekinder med softicerester og et par krymmelstykker på jakkekraven.

Qrt

Pakkevognen suser henad gangen. Oppe i den sidder en dreng på ca. 5 år, med et kæmpe smil om munden. To piger på omtrent samme alder løber og skubber til vognen det bedste de har lært.
De hviner og griner så det er en fryd.
De suser ind i fællesrummet netop som jeg kommer op af trappen fra kælderen. Så er det at tøserne mister styringen, og pakkevognen skramler ind i et bord med et højt bump.
Helt stille er de alle tre. Pludselig får den ene af pigerne øje på mig. Hun slipper øjeblikkeligt pakkevognens håndtag, gemmer hænderne på ryggen og siger højt og kvikt, ”Det var dem der gjorde det !”
Da det med al tydelighed ikke kan svare sig at sige noget, smiler jeg bare, vender mig og går videre.
Bag mig bliver der igen fniset og grinet til den store guldmedalje.

Qrt

Jeg vågnede lige en tand for tidligt her til morgen. Det var egentlig en lille smule træls.

Men hvad skulle jeg gøre ved det ? Jeg kunne ikke sove igen.

Så der lå jeg så, og begyndte at lytte til de tidlige morgenlyde som kom ind gennem det åbne soveværelsesvindue.

Så fik jeg sådan en underlig fornemmelse. Jeg kunne høre hvordan vejret var udenfor. Jeg kunne høre at der var en skyfri himmel, at det var ved at blive varmt og at det var tidlig morgen. En sommer morgen.
(Okay, vi er kun midt i maj, det ved jeg godt).

Jeg havde det øjeblik de eksakt samme følelser, den eksakt samme oplevelse som jeg kan huske fra min barndoms sommermorgener, når man lå i sin seng og vidste man havde fri.

Sådan en slags micro-rus. Egentlig en rigtig fed lille følelse hvor det hele ligesom bobler indeni.

Så gider man godt stå op, og gå ud i sin have for at knokle hele dagen.

Qrt

Igår stod jeg i en købmandsbutik, eller minimarked om man vil, og ville købe mig en sodavand. En cola faktisk, for dem kan jeg godt li’.
Så er det at mit øje fanger en kasse med en masse små æsker i. Og på disse æsker står der ‘SPUNK’.
Aiii !!! Det’ da løgn ?!, tænkte jeg. Kan man stadig købe spunk? Jeg måtte bare have en æske og da jeg efter endt handel var på vej ud til bilen, flimrede et væld af filmklip fra min barndom for mine øjne.

Spunk blev markedsført første gang da jeg var knægt. Og af en eller anden grund har jeg åbenbart ikke spist disse, ellers glimrende, pastiller siden. Eller også har jeg bare glemt det. Whatever.
Jeg ved godt at både Ga-joler og Guldbarre også har mange år på bagen, men dem er jeg/man på en eller anden måde vant til. Måske fordi dengang var Ga-Joler mere for voskne, og Spunk var mere for os børn. Sådan synes jeg at jeg husker det.
Men det var en pudsig lille oplevelse, med en vis wow-faktor, da jeg stod der i butikken.
Sådan noget i retning af, at verden alligevel ikke er helt kørt af sporet, når man nu stadig kan få Spunk.

Okay, måske at gøre vel meget ud af det. Men det gav en masse flashbacks, til tider som var engang.
Da man piskede op og ned af gaden sammen med alle naborødderne, med en æske Spunk i lommen.
Et glimt af en sorgløs tid, hvor hele verden ventede på at blive erobret.

Og, ja de smager altså stadig godt, alle de små Spunker.

Qrt