Dagen startede egentlig fint. På stranden om formiddagen. En tur i bølgen blå. Eftermiddagen gik med en køretur og lidt shopping.
Sidst på eftermiddagen begyndte det at trække op til regn. Så begyndte det at tordne.
Og så begyndte det at regne, hagle og blæse. I godt og vel halvanden time, stod det ned i stænger over campingpladsen.
Medens uvejret stod på, virkede pladsen øde og forladt.
Det var simpelthen for vildt at gå ud i det vejr.
Lige så snart det stilnede af, begyndte folk at komme frem fra deres campingvogne, telte, mobilhomes og bungalows.
På tysk, italiensk, østrigsk, ungarsk, dansk m.m., blev der højlydt givet udtryk for forskellige følelser i forhold til vejrgudernes opførsel.
De mest negative udtryk kom fra telt-folket og de campingsvogn folk, som havde alt for meget til at ligge på gulvet i forteltet.
Der var bare vand, blade, kviste og mudder overalt på campingpladsen.
Vor Italienske nabo satte resolut sin lille datter op i en lille gummibåd, og sejlede hende en tur op og ned ad gaden.
Det syntes hun var skide skægt.
Og det skabte også hurtigt en mere blød stemning blandt folk, som næsten alle lige måtte have et billede af pigebarnet i båden.
Okay. Det var ikke nogen naturkatstrofe. Men det var godtnok heftigt !
Senere på aftenen, henunder midnat, blev det tordenvejr ude over Adriaterhavet.
Det var et forunderligt syn.
Smukt, spektakulært og særdeles fascinerende.
Et ‘økologisk’ lyshow af format.
Hvor må det have været voldsomt derude.
Qrt
