Deep Purple i Århus
Ved et rent tilfælde så jeg for en måneds tid siden, at Deep Purple gav koncert i Århus, her den 21 november. Så måtte vi jo afsted, et par af drengene og mig.
Så nu sidder jeg så her ved skærmen og evaluerer, efter at mine ører er faldet til ro og pulsen har lagt sig. Jo, der er stadig en rigtig varm fornemmelse i maven. Det var altså rigtig-rigtig fedt. Godt nok er de ved at være gamle, og Ian Gillans stemme er ikke hvad den har været. Men, det til trods, så leverede de varen. Alle de go’e gamle numre, med et solidt håndværk i ryggen, krydret med forrygende solospil af både Roger Glover på bas, Don Airey på orgel/keyboard og Steve Morse på guitar. Bag trommesættet sad Ian Paice og lagde en lækker tyngde bag alle numrene.
Der var ingen tvivl om, at de gamle drenge hyggede sig deroppe på scenen. Det kunne jeg se, at de gjorde. Hygge-rock, var det.
Der var ikke voldsomt mange teenagere blandt de ca 3000 tilskuere. Og det var lidt morsomt med alle os halvgamle som var til revival koncert. Kom til at tænke på, hvordan det mon ville se ud hvis vi alle begyndte at headbange, og man lod en spotlight svinge ud over publikum. Det vill jo ligne en kæmpestor discokugle med reflekser fra alle skaldepanderne.
Nåmmen, det var altså en rigtig god koncert. Det var det. De ka’ altså stadig. Og er stadig blandt de bedste. Der er rigtig mange bands som blegner ved siden af.
Sådan er det !
Qrt
Jeg er sikker på, at du har ret i, at sådan en koncert også er en god kur mod gråvejr
. Og hold da op nogle billeder, jeg får på den indre skærm, når du skriver om headbanging og reflekser fra alle skaldepanderne . Ja, altså mere specielle end kønne billeder 
.
Man kunne have frygtet at vi skulle udsættes for en gruppe mænd der liiiige skulle presse de sidste økonomiske dråber ud af en gammel citron. Men sådan var det ikke. Det var tung, rå, svedende og diesel-stinkende rock når det er bedst. Og d’herrer kæmpede for sagen. Dét gjorde de.