Asta, hedder hun. Og hun glor, gør hun. Hun stirrer og glor. Jeg fandt hende hos en gårdbutik, hvor hun sad blandt en masse andre høns. Det var ligesom hun nærmest forlangte, at jeg skulle tage hende med hjem. Som var hun helt desperat efter, at komme væk.
Nåmmen, det gjorde jeg jo så. Og ligeså snart vi var kommet inden for døren slap jeg hende fri, hvorefter hun straks hoppede op i vindueskarmen ved siden af spisebordet. Der sidder hun nu og glor.
Hele tiden glor hun på den der pågående måde. Der er noget hun ikke er helt tilfreds med, tror jeg. Noget hun vil sige, hvis hun kunne. Ja, jeg ved ikke. Jeg har aldrig haft meget forstand på fjerkræ.
Men det er da altid noget, at hun ikke kagler.
—
Long time no see. Det er længe siden jeg sidst har skrevet noget. Og, ja, hmmmm – det er det bare.
Så kunne jeg komme med et hav af forklaringer, men, tjae – der har vel bare været så meget andet.
Men ellers er det jo efterår nu. Det er koldt og det regner og blæser. Det er brændeovnstid. Hyggetid med stearinlys og sådan. Det er vel også læsetid og skrivetid som vi går i møde, nu hvor julen nærmer sig.
Det får vi jo se.
Qrt