Dødedans til livet

Centreret i mit eget univers
mit eget rum af tid og sted
hvirvler jeg rundt
rundt og rundt og rundt
holder mig selv i hånden
danser
til inciterende rytmer
fra mit eget liv
min egen puls
holder mig selv om livet
kigger mig selv i øjnene
søger det udfordrende blik

jeg fører mig selv rundt på gulvet
sanseløst alene
beruset af min egen musik

igen og igen og igen
passerer jeg forbi rækken af bænkevarmere
som rækker ud efter mig
forsøger at gribe mine hænder
som ønsker at danse med mig
i denne dødedans til livet

Qrt

Comments are closed.