Glas i Ebeltoft

glas2Et besøg på Glasmuseet i Ebeltoft er, for mig, altid som at spille i lotteriet. Det kan være en kedsommelig oplevelse, som højst kan mønstre et ‘Hmm??!!’, når jeg går ud af døren igen.
Men det kan også være en forunderlig rejse i et magisk landskab, skabt af glas og fantasi.
Et landskab som byder på ting så fine, sarte, transparente og krystalklare, at jeg som beskuer knapt tør trække vejret. I næste øjeblik kigger jeg på en stor, tung og massivt gennemfarvet klump, der virker så solid som noget kan være.
Og alt det midt imellem. Alle farverne og deres samspil med glassets transparente natur. Alle formerne som kan være ukontrollerede svulstige, bobleagtigt naturlige, eller tvungent geometriske i et væld af kreative drejninger.

glas1For mig er det altså lidt magisk.
Og fantastisk.
Det intense samspil mellem glasset som materiale og det omgivende lys. En glad og positiv kunstart, netop fordi lyset spiller en så væsentlig rolle i, at give glasset liv.
Sådan har jeg altid tænkt på det, når jeg har set på glaskunst, eller bare glasting.
En evig symbiose mellem fast materie og flygtigt, livgivende lys.

Qrt

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.