Scenarie 3

Med næsen helt nede over glasset, udtrykker øjnene en blanding af dyb koncentration og intens søgen.
Koncentration for at fange de bittesmå nuancer i duften, og søgen for at finde de tilhørende ord og billeder, som beskriver netop disse bittesmå nuancer.
Dommen er altid ærlig og distinkt. Med respekt for, at smag og behag jo er, ja, smag og behag.
Og alligevel.
Så løftes næsen væk fra glasset. Farven studeres nøje medens indholdet cirkles lidt rundt. Så smages der på indholdet.
På et pænt engelsk, med utvetydig italiensk accent lyder det, ”Very fresh. Nice rum. But it has to stay at least 6 months in the bottle. It still develops in the bottle, U know.”
Jeg nikker bare stille og anerkendende. Det har han jo sikkert ret i. Hvad ved jeg. Jeg er jo bare en glad amatør. Jo mere rom, jo mere glad !

Lidt efter står han med en nyåbnet flaske i hånden, og med et særdeles kritisk udtryk i ansigtet, med næsen nede over flaskehalsens åbning. ”Something is not right here”, siger han og snuser så til proppen. ”It is not the kork”, siger han og rækker proppen over mod mig. Så snuser jeg til den, og tænker at den dufter præcis som den plejer. Men da han så skænker lidt op i et par glas, så vi kan smage, så må jeg give ham ret. Der er virkelig noget som der ikke plejer at være. En svag bitter undertone et par sekunder efter, at rommen har lagt sig på tungen. Og det plejer der altså ikke at være.
Og det giver jeg så udtryk for. Og han nikker og smiler til mig.
Øj, øj, øj !!!
Mon jeg er ved at lære lidt ?! ;-)

Qrt

Dette indlæg blev udgivet i Scenarier og tagget , , . Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Scenarie 3

  1. Allan skriver:

    Connoisseur!