Det er jo sådan med mange af os mennesker, at vi har det med at tage ting for givet. Når noget bliver en vane, så bliver det også en selvfølge. Og når denne selvfølge så ikke lige er så selvfølgelig, så går man i panik, i selvsving, river sig i håret og skaber sig så kun Homer Simpson kan gøre det efter.
Nå, men sådan havde jeg det i aftes. Jeg havde planlagt nogle ting som jeg skulle have ordnet via Internettet, og det skulle bare være nu, og så kunne jeg ikke logge på. Hverken på pc 1, 2 eller 3.
Alt blev prøvet, også at slukke og tænde for modem og router. Ligemeget hjalp det. 
Det var sgu’ lidt pinligt som jeg himlede op.
Men ved hjælp af et skoleeksempel på selvkontrol, lykkedes det mig at forlige mig men den uafvendelige situation, at jeg var OFFLINE !!!
Jeg foretog nogle yoga-agtige ånderætssøvelser, og prøvede at visualisere nogle yderst kompetente teknikkere, som kæmpede for at jeg igen kunne blive online med omverdenen.
Som om det skulle være det eneste saliggørende i denne verden. Er det virkelig ved at blive sådan, at man skal have det daglige www-fix for at kunne fungere ???
Det håber jeg faktisk ikke, selvom jeg må indrømme, at det fylder meget i mit liv.
Hvis jeg løseligt skal anslå fordelingen af mit computerbrug, online og offline, så vil jeg sige at måske 90 % af mit samlede computerbrug rent faktisk foregår online.
Sådan har det bare udviklet sig. Hverken med eller mod min vilje.
Da jeg stod op her til morgen var alt ved det gamle. ONLINE…
Yay !
Qrt
Ja, det er virkelig selverkendelse på højt plan, når det går op for en at man faktisk ikke rigtig kan leve uden at være online det meste af tiden!
Har selv prøvet det, og når mit net ikke virker går jeg helt i sort; det SKAL bare fungere, ellers fungerer min verden jo heller ikke! (Sådan kan det i hvert fald godt føles…)
Jeg kan kun være offline når jeg er ude at rejse, eller i sommerhus – i hvert fald er det nemmere at acceptere offline tilstanden når man ikke er hjemme
Jeg vil ikke vige tilbage for at kalde det en slags afhængighed.
Det er samme panik som kan ramme en ryger, når det går op for ham at han er 50 km fra en butik og han har glemt sine smøger.
Det er let nok ikke at gå på nettet, når man vel at mærke ville kunne. Men ikke at kunne – det er slemt.