I ca. 2 år har jeg spillet et spil som hedder GuildWars. Et online rollespil som har fascineret mig i den grad.
Faktisk var det et rent tilfælde, at jeg i det hele taget kom til at spille GuildWars. Den yngste af drengene havde købt spillet, men efter et par uger var det ikke lige noget alligevel, og så lå det der på computeren uden at blive brugt.
Computerspil har aldrig været fremmed for mig, men af en eller anden årsag havde jeg på daværende tidspunkt, endnu ikke gjort erfaringer med rollespil. Men jeg var nysgerrig, og besluttede mig for at prøve at se hvad GuildWars var for noget.
At fortælle om alle mine oplevelser med dette spil, vil være en uoverkommelig opgave. Det vil det også at prøve at fortælle alle aspekter af et så kompliceret online spil. Men på en eller anden måde vil jeg alligevel forsøge at berette om hvorfor, en ‘gammel’ mand som jeg kan gå hen og blive fascineret af et virtuelt univers, fuld af krigere, troldmænd, munke, monstre og magiske væsner.
Min fascination skyldes primært to ting.
1. En enestående grafik som skaber en virtuel tredimensional verden, hvor man kan bevæge sine figurer rundt i nogle helt fantastiske landskaber. Landskaberne dækker alt fra golde ørkener, over dybe skove til sneklædte bjerge med dybe grotter og huler. For ikke at nævne de utallige byer/outposts man kan færdes i.
2. Dernæst kommer så spillets gameplay, som kort fortalt går ud på, at man laver en eller flere figurer som man spiller med. Disse figurer skal man så udvikle gennem spillet, hvor man får en masse opgaver som man skal løse, og derved opbygge sine egen erfaring og sine figurers evner og styrke.
Man kan lave forskellige typer af figurer. Kort fortalt, krigere, troldmænd og munke. De har forskellige evner som de gør brug af. Derved har de forskellige funktioner i spillet. Og det er så et spørgsmål om at finde sammen med andre spillere, for at løse de forskellige missioner og opgaver/quests. En passende kombination af krigernes styrke, troldmændendes magi og munkenes helbredende evner, giver god mulighed for at løse de givne opgaver. Sådan hjælper man hinanden med at klare sig gennem spillet.
Undervejs udvikler man sin figur. Bedre våben, bedre tøj/armor som beskytter, nye evner, mere styrke og mere energi osv.
En stor del af spillet er også den interaktivitet man har med de andre spillere. Man kan chatte med hinanden. Man har penge i spillet, så man kan handle med de ting og sager, våben, genstande, tøj m.m som man finder undervejs i spillet. Der er faktisk en meget livlig handlen frem og tilbage i byerne hvor spillerne mødes. Når man mødes i byerne bevæger man sig rundt mellem de andre spillere, sådan rent fysisk på skærmen. Spillet har inbygget nogle kommandoer man kan give sin figur, så man kan bukke for hinanden, danse, spille sten- saks – papir, vinke til hinanden + meget mere.
Spillet bygger på et historisk forløb, som er skrevet som et stort eventyr, men det skal jeg ikke prøve at gengive her. Men bare for at nævne, at der er en historisk linie i spillet, hvorom alle missonerne drejer sig.
 |
 |
 |
Jeg har haft flere figurer, men de tre jeg viser herover er mine favoritter.
(klik for fuld størrelse).
Alle tre har gennemført spillet helt fra start til slut. Alle missioner er udført, plus en hulens masse opgaver/quests.
Jeg har lagt tre filmklip op, som du kan kigge på. Da de er komprimeret meget for at minimere downloadtiden, yder de ikke fuld retfærdighed i forhold til spillets grafik.
Her er mere om spillet: guildwars.com
Men sjovt har det været, omend jeg pt. føler mig lidt mæt. Men det skal jo også have en ende, og der er jeg nok ved at nå til nu.
Men det har virkeligt været sjovt og spændende. Rigtig mange gode timer har jeg brugt. Rigtig mange hyggelige folk har jeg spillet med. Og jeg har faktisk mødt slet ikke så få på min egen alder. Både mænd og kvinder.
Så en lille hilsen skal gå til Elmer Bitsch, Kirsten Heksehyl, Retcute But Deadly, Windigoo Hawk, Hanne Hansen, Light Rider Man, The Great Anderzine og mange, mange flere.
Herunder tre filmklip med min munke-figur (Figuren på billede tre).
Det var et forsøg på MEGET kort at berette om et fantastisk online-rollespil.
Qrt
Interessant, Kurt.
Jeg ser – til min undren – at dine yndlingsfigurer alle er særdeles smukke mennesker? af det kvindelige køn.
Har du selv tænkt over hvorfor det er sådan?
Ja da. Jeg synes de mandlige figurer/avatars er grimme. Og så gør det vel ikke noget at have noget kønt at se på, medens man bekæmper monstre.
Jeg har flere gange chattet med andre spillere om nettop dette. Men det er altså ikke ualmindeligt at spillre bruger figurer af modsat køn. Og så må man ellers søge psykologien for nærmere uddybning af emnet.
Måske noget med at lege noget helt andet end det man er til daglig.
Skægt at se, at mange faktisk ‘leger’ deres figur i spillet. Nu spiller jeg, og nu ER jeg min figur, i forhold til alle de andre spillere.
Sådan noget i den retning tror jeg.
Ja, det er jeg med på. Det er jo en leg. På de fleste andre sprog end dansk, tror jeg, bruger man det samme ord for spil og leg.
Så kan man vel lege lige hvad man vil.
Hej Qrt
Faldt helt tilføldig over din blog og hilsen til os inde i GW.
Jeg håber da du får lyst igen, vores alliance er gået lidt i stå og Kirsten døjer med helbredet så det er noget værre noget.
Men ellers trisser jeg rundt og finder rare våben og Greens men det kan du jo se på min hjemmeside, hvor jeg har en news side og så den store hvor jeg er i fuld gang med at fylde ting ind på.
knus fra
cille
Retcute But Deadly
Glemte lige at du må da gerne bsøge min blog på TV2 ,den hedder Retcute, det er der da 75.000 andre der har gjort.
Hej Cille.
Tak for dit besøg. Det var da skægt du lige skulle komme forbi.
Ja, jeg ved at jeg har været væk et stykke tid. Men lysten har ligesom manglet. Eller nærmere en slags overmæthed.
Men jeg har ikke været inde for helt sidste gang endnu.
Skal nok logge på igen snart.
Hils de andre så længe ;o)