Det blæser, regner og er koldt. Solen har mistet magten og mørket kommer nærmere.
Forleden, eller rettere for godt et par uger siden, ristede vi årets sidste skumfiduser, på årets sidste rimeligt varme aften, (med lidt hjælp fra striktrøjer m.m.). Det er nu rart at have i tankerne sådan en mørk, kold og våd oktober aften.
Næstyngste gæst den aften havde et ønske om at riste 74 skumfiduser. Hvorfor så lige netop 74 ??? Men det er vel noget med at det er et rigtigt stort tal, når man kun er 3 år.
Og det faktiske antal af ristede skumfiduser endte da også med, 1-2-mange.
Men hyggeligt var det. Og jeg skal da være den første til at indrømme, at et lille bål absolut ikke bliver mindre hyggeligt ved, at man trækker i en trøje eller hænger en jakke over skulderen, som værn mod den bagfra krybende aftenkulde. Måske snarere tværtimod.
Ild er magi, sådan en aften. Man kan se det på børnene. Mørket væk fra bålet er lidt uhyggeligt. Men, når de voksne sidder omkring ilden, tør man godt gå lidt længere væk.
Haven som ellers er kendt nok, bliver pludselig noget helt andet, når mørket falder på.
Anderledes og pludselig ukendt.
Faster og Onkels kat, som ellers også er kendt nok, bliver lidt mere vild og farlig ude i mørket. Ja, det gør katte jo på den tid af dagen.
Jeg kan godt huske hvordan det føltes. Som barn. Bål om aftenen. De voksne som sidder omkring bålet og snakker og griner. En tryg lyd når man er barn. Snobrød og saftevand.
Senere i de første teenageår på lejrtur. Kan stadig mærke varmen fra ilden i ansigtet.
Kan stadig høre sangene vi sang. Kan huske den hånd som sneg sig ind i min, i ly af mørket.
Et øjeblik som egentlig varer evigt. Der i hukommelsen.
Et lille bål i græsset. Et lille lys i mørket. En lille smule magi i hverdagen.
Dengang og stadigvæk.
Qrt
Stemningsmættet indlæg
Ja, der er noget magi ved sådan et levende bål. Kontrasten mellem varmen og kulden, lyset og mørket, hyggen og uhyggen. Det er, som om man lever livet lidt mere intenst i de mørke timer. Det lyder, som om I havde en hyggelig aften.
Lyder som et dejligt minde – også til endnu mørkere og koldere aftner.
Det der med ristede skumfiduser får mig altid til at tænke på en veninde, jeg har. Hun har fortalt, at hun engang som barn fik enormt lyst til ristede skumfiduser … uden at der var et bål. Men hun mente, at brødristeren kunne bruges i stedet. Historien melder, at hendes mor blev tosset over initiativet
@Allan
Jow. Det var også meningen
@Sussie
Det var skam en hyggelig aften. Magiske skumfiduser
@Bente
Ja, jeg kan snildt forestille mig at kombinationen af skumfiduser og brødrister, mildest talt er uhensigtsmæssig.